Efter sessionarbejde for Steely Dan i midt-1970'erne gjorde Michael McDonald for alvor sin vokal letgenkendelig, da han kom med i The Doobie Brothers og sang på soulrockede albums som “Minute by Minute”. I 1982 solodebuterede McDonald med funky blue-eyed soul på “If That's What It Takes”, og på opfølgeren “No Lookin' Back” fra 1985 dyrkede han en mere voluminøs, tidstypisk rockproduktion. I 2000'erne hyldede McDonald sine Motown-helte på to coveralbums, og på “Soul Speak” fra 2008 fortsatte han med at grave i fortidens guld med respektfulde fortolkninger af navne som Jackie Wilson.