

Læg TV2 og Gnags til hundrede procent lykke og solskin, og du får femmandsbandet med det mærkelige navn Postgirobygget fra Trondheim. 'Norges bedste liveband' er opkaldt efter Norges næststørste bygning i Oslo, som siden 1996 har sprøjtet den ene charmerende sang ud efter den anden. Forsanger Arne Hurlén forfatter numrene og fremfører dem med stor træfsikkerhed og humor sammen med resten af bandet, der består af Øyvind Kolset, Nicolai Hauan, Nils Petter Time og Per Sarin Madsen. Nyd livsbekræftende sange fra et skattet og rutineret norsk band, der har gjort en dyd ud af det enkle.