

Ja, det er navnet på en person: Odd Nordstoga hedder den norske musiker, sanger og komponist, der i 2004 gik fra at være et dygtig og talentfuld navn, men forholdsvist ukendt, til at være en af Norges bedst sælgende soloartister med albummet Luring. Efterfølgende har han slået sit navn fast som en unik sangskriver på norsk, hvoraf flere af melodierne er blevet evergreens. Han har optrådt til Festspillene i Bergen og vundet flere af de største norske musikpriser, bl.a. for sit samarbejde med Sissel Kyrkjebø.