

I løbet af sin lange karriere har Greg Kurstin arbejdet med meget forskellige artister. Som jazzpianist i New York har han spillet med bl.a. George Coleman og Bobby Hutcherson, og som superproducer i Los Angeles har han arbejdet med indierocknavne som The Shins og Beck. Kurstin er dog primært kendt for sine produktioner for popstjerner som Adele, Ellie Goulding og Kelly Clarkson.