Gal Costa fløj ind på slut-1960'ernes radikale brasilianske tropicália-scene, hvor hun med hjælp fra frontløbere som Gilberto Gil og Caetano Veloso indspillede sin selvbetitlede solodebut i 1969. Resultatet var hidtil uhørt – en fri eksplosion af funkgrooves, fuzzguitar og fyrig samba – og gennem 1970'erne antog Costas udtryk vidt forskellige former med alt fra klassiske strygere til tropiske sammensmeltninger af disco og brasiliansk marchinha. Siden har Costa fortsat sit virke som musikalsk kamæleon, og i 2011 eksperimenterede hun bl.a. med elektronisk puls på Veloso-samarbejdet “Recanto”.