Ane Brun: Essentials

Ane Brun: Essentials

Det skandinaviske tusmørke får sit helt eget soundtrack, når Ane Brun sætter sig til mikrofonen, og leverer knirkende, intense popsange med musikalsk overskud og en detaljerig stemmeklang. Efter tidlige udspil som “Spending Time With Morgan” og “A Temporary Dive” føjede Brun i 2008 produceren Valgeir Sigurðsson (Björk, múm, CocoRosie) til den musikalske opskrift, med en mere blå og folket lyd til følge – uden at miste guitaren og den luftige stemme som omdrejningspunktet.