Det første studiealbum fra norske Röyksopp byder på kølig nordisk chillout med varme popelementer, perfekt til de lange nætter. Med gæstevokaler af bl.a. Erlend Øye (Kings of Convenience, Whitest Boy Alive) og en drømmende, luftig lydside lægger den norske duo sig med “Melody A.M.” i samme lyttevenlige rille som franske Air og engelske Zero 7. Den legesyge single “Eple” og den mere triphoppede “Sparks” er desuden perfekte eksempler på den boblende, knitrende Scandi-vibe, der gjorde Röyksopp til allemandseje i hjemlandet og en gedigen klub- og hitlistesucces i resten af verden.