Autechre

Tri Repetae

Tri Repetae

Autechres futuristiske beateksperimenter kulminerede i 1995 på hovedværket “Tri Repetae”, hvorpå Rochdale-duoen fandt en gylden balance mellem komplekse, systematiske beats og duvende synthmelodier. Den grovkornede åbner “Dael” understreger sammen med “Clipper” albummets kolde, frontale natur, mens “Rotar” og “Gnit” knitrer med ildevarslende glitch, og roligere tracks som “Stud” og “Rotar” viser, at Autechre ikke forsømmer deres sans for smukke ambiente teksturer.
Amber

Amber

Lige fra den første dronede synth bliver slået an på “Foil”, står det klart, at Autechre på “Amber” bevæger sig væk fra technoen og mod en mystisk og minimalistisk ambient. Det forhindrer dog ikke tracks som “Montreal” og “Further” i at forankre sig i et straight, repetitivt beat, og mens “Nil” inkarnerer albummets melodiske kvaliteter, hviler kompositioner som “Silverside” og “Piezo” på dystre strygere og nærmest algoritmiske rytmiske strukturer.
Incunabula

Incunabula

Autechres debutalbum, “Incunabula”, er den første i en række af kritikerroste værker, som gennem 1990'erne etablerede den engelske duo som en af IDM-musikkens bærende entiteter. Kompleks techno og ambiente synthflader danner fundamentet for albummets atmosfæriske eksperimenter, der tager form af sitrende tracks som “Bike” og “Basscadet”, melankolske melodier på “Eggshell” og den mystiske, spacede finale “444”.