På “Sea Change” forlod Beck sine postmoderne rødder og sprang ud som singer/songwriter med sit hidtil mest personlige album. Dets fokuserede, melankolske ballader blev til i kølvandet på et smertefuldt breakup, men frem for at svælge i antipati vender Beck blikket indad på sange om fortvivlelse og ensomhed. Samtidig besidder “Sea Change” en drømmende klangfuldhed, der ikke mindst skyldes de prominente strygerarrangementer og Nigel Godrichs varme, atmosfæriske produktion.