In 1993 var Wu-Tang Clan det beskidte, grovkornede og skræmmende modstykke til den filmiske og næsten barokke gangsterrap fra de store navne i G-funk. Hvis Dr. Dres lækre og tilbagelænede cruisegrooves var Terminator 2, så var de scratchede, blodige og forvrængede produktioner fra RZA på gruppens debutalbum snarere Reservoir Dogs. Wu-Tang kommer fra den mest ukendte del af New York City – Staten Island – og på øen herskede en særlig lyd, der levede i sin egen boble: Rustne soulbreaks, lydbidder fra mystiske kungfufilm, skæve keyboardfigurer, kassettebåndsknas og hårde, hakkende lyde. I kølvandet på en tid med MTV og små grupper trådte de ni medlemmer af Wu-Tang Clan ind på scenen med deres helt egen blanding af stemmer og udtryk: Den voldelige beatpoesi fra Raekwon, Ghostface Killah og Inspectah Deck, den fordrukne skrålesang fra Ol’ Dirty Bastard, de dyre ord og videnskabsversene fra GZA og Masta Killa, den højrøstede rapdirigent RZA, de hæse rim fra U-God og det unikke flow fra stjernen Method Man, der endda deler navn med et track. De melankolske tilbageblik på numre som “Can It Be All So Simple”, “C.R.E.A.M.” og “Tearz” udgør en trilogi af billedskabende beretninger, hvor gruppen inviterer lytteren indenfor i deres mytologiske og poetiske univers. Sammen skabte de ét stort, larmende lydbillede, der banede vejen for en masse andre – lige fra en crew-gruppe som Odd Future til ordekvilibristen Logic, mafiosorapperen Pusha T og den spraglede Young Thug.