“Construção” var albummet, der endegyldigt fastnaglede Chico Buarque som MPB-ikon, idet hans sangskrivning lod sig opløse i melodisk bossanova og eksistentiel poesi på ti bittersøde sange, der blev til i en tornet tid, hvor Brasilien var underlagt Médicis militærdiktatur. Den angstfyldte “Deus Lhe Pague”, den overdådige “Construçã” med sine episke orkestreringer og den fortrøstningsfuldt dulmende “Minha História (Gesubambino)” udgør kvintessensen af denne tidløse brasilianske klassiker.