Udover at være et af Bob Dylans mest melankolske albums blev “Blood On the Tracks” også det definitive blåtryk for breakup-albummet som genre. Såret, kærlighedshungrende, bitter og brændende synger Dylan sig igennem gribende forholdsskildringer på “Tangled Up in Blue” og “Simple Twist of Fate”, brutale regnskabsopgørelser på “Idiot Wind”, rablende filmiske fantasier på “Lily, Rosemary and the Jack of Hearts” og symbolistisk-poetiske drømmesyner på “Shelter from the Storm”.